Igår aftes sagde jeg og mine kære veninder farvel til søde Louise, som nu også tager ud for at smage lidt på verden. Hun havde inviteret til "Farewll'party" med lidt godt til ganen. altså alt for lækkert mad & og masser af snakken. Hun smutter til New Zealand, Australien & Thailand i 3 måneder ... og det er ret underligt at skulle sige farvel ... eller "vi ses" ... eftersom vi har set hinanden mindst én gang hver uge de sidste tre år. så det var lidt trist at skulle sige farvel & god rejse til én så kær ven, men også held & lykke, og må hun få en fan-fucking-tastic rejse, som jeg vil glæde mig til at høre om <3
Jeg kan godt følge dig. Da jeg flyttede til London i sidste uge, der græd samtlige af mine veninder samt familiemedlemmer. Tror lidt det er mest svært at være den/dem, som bliver efterladt herhjemme de gamle vaner :-)
SvarSletJeg tror bestemt også at det er sværest for dem som sidder tilbage og bliver efterladt ... med en meget tom fornemmelse af tristhed & fortvivelse. Men jeg er lige så spændt på min venindes vegne som hun formodentlig selv er ... og kan slet ikke vente til at se billeder fra hendes tur :)
SvarSlet