14.4.12

Corcovado





















åhhh, jeg har simpelthen så travlt …. og alligevel ikke.
men der sker bare så mange ting omkring mig, hele tiden. 
Men prøver at komme med igen … i sidste weekend tog jeg jo på tur til Corcovado. 
eller vi tog faktisk allerede afsted onsdag nat … og så skulle vi køre hele natten … og vi kom også først frem da solen stod op igen. en 7 timers lang køretur. åhh og med de veje de har herover, så var det verdens værste & længste tur!
Da vi kom frem kl. 7 om morgenen, spiste vi morgenmad samlet inden vi skulle med en båd ud til Drake, som er en lille landsby, hvor vi boede. Vi sejlede på det åbne hav, med frisk vind & alt for flot landskab i baggrunden. Vi skulle bo på et "hotel" … men her snakker vi ikke om et 3 eller 4 stjerners hotel … men nærmere i kategorien med hostels … det var lort. toilettet virkede ikke halvdelen af tiden, der var ikke air condition, sengende var alt for hårde … 
da vi endelig kom frem slappede vi bare af resten af dagen, tog på stranden & om aftenen spiste vi samlet på en lokal restaurant … og ja, ja, vi var mange afsted … men det kan seriøst ikke lade sig gøre at vi skulle vente to timer på maden .. men da den så kom … så smagte det jo fantastisk & det var ret billigt… 
fredag sejlede vi ud til en ø, for at snorkle og bade … her vil jeg så sige at jeg på ingen måde havde fået fortalt hvad der var i det store "stygge" hav … vi blev bare smidt ud i havet med svømmefødder, snorkel og briller … den første time var det ret sjovt, for der så vi kun små søde & farverige fisk … men efter det, så svømmede vi over til nogle kæmpe sten … og de her sten gemte på kæmpe og her snakker vi altså kæmpe fisk …. men også HAJER! … de svømmede rundt om os, neden under os, ved siden af os … ej mit hjerte sad helt oppe i halsen … åhh, og på dette tidspunkt var vores båd rigtig langt fra os … men jeg tror aldrig der er nogen som har set mig svømme så hurtig … for jeg var virkelig hurtig. 
efter sådan en forskrækkelse, smuttede vi ind på fastland og spiste frokost i skyggen … eftersom vi alle havde været i vandet hele dagen … resulterede det i at vi alle på en eller anden måde blev røde … nogle faktisk stegt. 
Lørdag stod den på vandring i Corcovados jungle (National Park) … vi skulle sejle to timer for at komme frem… men vi var rigtig mange mennesker afsted, og derfor skulle vi altid deles op i to både … jeg sejlede med den lille båd, men det skulle jeg aldrig have gjort … og dog. vi havde nok sejlet i halvanden time, hvor båden pludselig løber tør for benzin … øhh, vi var midt ude på det åbne hav … vi sad alle ret mundlamme og ventede spændt på om de havde noget reserve benzin … jeps, men, men, det betød sørme ikke at båden ville starte igen … så vi sad på det åbne hav i 20 minutter og vidste ikke om vi kom ind på land igen …. 
endelig nåede vi frem … for at se på eksotiske dyr … men her må jeg skuffe jer. der var sørme ikke så mange flotte & eksotiske dyr … vi så en myresluger, en tigergræshoppe & en krokodille … 
men alt i alt en god tur … nej en fantastisk tur … flot natur & søde mennesker er en god cocktail <3

5.4.12

How to be happy













Det er faktisk lidt underlig her i Costa Rica … I ved allerede at alle kvinder drikker gratis …. ALLE dage!
men når det nu lige pludselig er Påske … så er der andre regler … alt har lukket. alle diskotekerne … og supermarkederne må ikke sælge alkohol i Påsken. what ?
altså, jeg ved ikke lige helt … men fair nok … jeg er bare glad for jeg tager på tur … for ellers.
så til en anden del … hvordan bliver man lykkelig eller bare glad … her er opskriften:
Vi besluttede os for at tage i byen tirsdag, i stedet for den "obligatoriske" onsdag …
Line lagde hus til … jeg stod for maden & drinksene … Isabella stod for musikken … og de andre skulle bare komme … i går var faktisk en fantastisk aften. vi drak gratis igen igen, vi var på stranden & vi dansede natten lang <3

Semana Santa


Glædelig påske … eller god påske … hvad er det nu man siger ? 
I Costa Rica fejrer de også Påske, hvilket gør at vi har fri i morgen og fredag … det vil sige én forlænget weekend til mig. JA TAK! 
og det betyder at jeg smutter på en tur her i min forlænget weekend. Vi er 13 personer som smutter til det sydlige Costa Rica, Corcovado. Vi kører i aften kl.00 .. eller er det nat. men ja så skal vi kører i syv timer inden vi er fremme … åhh kommer aldrig til at sove i nat. 
Corcovado er en "national park" hvor der er masser af jungel og eksotiske strande … vi skal ned og se på slanger, aber, kolibrier & mange andre dyr, vi skal ud og snorkle, bade med delfiner, se læderskilpadder, se eksotiske strand & bade i det azurblå hav. plus meget meget mere … 
glæder mig til at vise billeder fra turen … når jeg kommer hjem igen på søndag. 
<3

2.4.12

Barbecue, lunch & the beach













I sidste uge holdte vi en barbecue'night (tirsdag), med masser af mad & drikkelse, så vi ikke skulle "dø" af tørst.
Vi smuttede til AutoMacado for at handle ind … vi købte en masse. brød, masser af pasta, endnu mere kød … og såå ja, lidt salat. åhh det var så hyggeligt. vi var omkring 18 mennekser på Casa Eleri … og grillen var virkelig lille … så lille at det tog os flere timer at grille. Vi spillede kort, drak lidt, spiste lidt … og så drak vi lidt mere igen!
Onsdag gik jeg i skole til kl. 12.30 … dejlig kort dag. om aftenen spiste vi på Eat at Joes … og efter det tog vi på Pacifico for at drikke gratis drinks … tequila, vodka, mojitos … og listen er lang! det var en super hyggelig aften … og hele natten. for vi tog først hjem da klokken var halv fem … og dagen efter stod på skole fra klokken otte. waah.
Torsdag stod den på strandtur med kolde drinks … og samtidig med én flot solnedgang.
Hele lørdagen foregik i poolen ved skolen … hvor vi spillede femhundred, læste Vougue, spiste masser af vandmelon & hørte en masse sommer'musik. og såå stod den selfølgelig også på en bytur … vi to på Sharky's ved en ti tiden, for at drikke gratis … efter vi fik en lille fjer på vi tog videre på Beach Club … og ja, så husker jeg ikke så meget mere … tror det var en pisse fed aften!
såå livet er stadig herligt her i Costa Rica <3

31.3.12

I choose to be happy


Hold da op. tiden går virkelig hurtig …. og alt for hurtig efter min mening! 
Nu er det allerede lørdag … og jeg har weekend. 
Her i Tamarindo sover man ikke så meget … man vågner tidligt og går "lidt" sent i seng … 
Idag vågnede jeg kl. 8.00 selvom det er weekend, men egentlig er det lige meget, for så kan man få en masse ud af weekenden. Smutter på stranden om en time, for at sole & bade lidt … senere står den på grill, kolde drinks og party på stranden … til langt ud på natten!
Jeg skal nok skrive lidt om den sidste uges tid i morgen … og samtidig smide nogle billeder ind … men har bare haft såå travlt med skolen de sidste par dage … og selfølgelig med at slappe af. hehe <3

27.3.12

San José








Lad mig starte fra begyndelsen …
Fredag … meget meget tidlig … ved en halv firetiden om morgen eller om natten. det var i hvert fald tidligt. Der stod syv andre og jeg på bussen til San José, en seks timers lang bustur … og her snakker vi ikke om lange lige og flade veje, nej nej, her snakker vi om de mest hullede, snoede & trælse veje … men vi nåede da frem i god behold, trods alt.
San José er Costa Ricas hovedstad, hvilket betyder at det er en storby … og her skal trykket virkelig være på stor … for omg, det er en enorm by.
En veninde fra skolen havde fortalt mig lidt om storbyen inden jeg tog af sted, eftersom hun har boet i San José i to måneder … altså, kort fortalt så er San José ikke én by man skal færde rundt i efter mørkets frembrud  … eller om dagen som jeg har erfaret, men mere om det senere.
Vi ankom til San José ved en ni tiden om formiddagen … hvilket var perfekt på den ene måde, men skidt på en anden måde. Det trælse ved det var at vi først kunne tjekke ind ved en 14 tiden … og betød at vi skulle gå rundt i byen indtil vi kunne få vores værelse … men det gode ved det her var at vi netop havde hele dagen i San José … hvor vi kunne udforske byens muligheder.
Men her må jeg skuffe jer og mig selv … San José er en af de storbyer som intet har at tilbyde .. og ja,
I N T E T! Det tætteste vi kom på noget kulturelt var nok den Costaricansk ambassade, hvor der var et lille museum med ustillede masker fra Sydamerika, Mellemamerika og så helt over på den anden side af kloden, nemlig Asien.
Vi fandt dog ud af at der blev afholdt en festival i den ydre del af byen … hvilket vi besluttede os for at tage ud og se på …
Veninden fra skolen havde dog også sagt at alt … og ja, alt var billigt i San José … endda billigere end Tamarindo, eftersom Tamarindo er en turist by.
Vores tur ud til festivalen forgik i bus … og her er et eksempel på hvor billig vores tur har været … først var der turen fra Tamariedo til San José som kostede mig små 10 dollers for en bustur på 6 timer … og så var der turen fra vores hostel ud til festivalen som kostede mig 1,5 kr. for at kører i 10 min … billigt, siger jeg bar’. Vi tog den ti min. "lange" kører tur ud til festivalen. der var en masse boder med kaffe, chokolade, malerier, blomster og jeg kunne blive ved … men gemt bag boder og træer var der en kæmpe scene, hvor der blev spillet musik … men alt var dog ikke gemt såå godt af vejen … for da vi nærmede os pladsen kom der en dunst af … lad mig sige det på den måde … at det var en form for tobak … og hvis det stod til Shu-bi-dua hed det nok stærk tobak! ... og den nat sov vi rigtig godt.
Lørdag morgen stod vi op … ikke for at se byen, for den havde vi allerede set. men for at tage lidt uden for San José, for at tage til en bydel som hedder las Flores, hvor der var et kæmpe shoppingcenter … og det var seriøst grande. Centeret havde alt hvad hjertet kunne begære  … lige fra parfumer til køleskabe. Jeg vil sige at vi brugte vores tid rigtig fornuftig, eftersom vi brugte otte timer eller mere derude … hvad er bedre end at shoppe ?
Tilbage til hotellet … for at køle lidt af & drikke lidt, da der var happy hour ... så hvorfor ikke benytte sig at tilbuddet. Desværre havde jeg spist eller drukket noget som min mave ikke kunne tåle, hvilket betød at min lørdag aften foregik i sengen med en flaske vand. Ja, vand … intet spiritus til mig.
Søndag formiddag drog vi ud til én lille bydel af San José, som hedder San Pedro. En lidt pænere del af byen … der hvor de lidt mere eksklusive huse ligger og der hvor de rige mennesker færdes.
Vi fandt endnu et shopping center … som lige faldt i vores smag. Her købte jeg hele fire par øreringe til 20 danske kroner … og nu når jeg tænker mig om ... sååhh skulle jeg have købt mange flere!
Som jeg nævnte tidligere var det ikke altid helt trygt at færdes i San Josés gader … om det var mørkt eller om dagen. Man ser og hører altid om skræk historier i tv … om hvordan folk bliver røvet, overfaldet, voldtaget eller sågar myrdet …  jeg har erfaret at dette ikke kun er historier … det sker virkeligt. V I R K E L I G T!
Vi var på vej ned mod busstationen, for at finde vores bus til Tamarindo … alt i mens vi står og skal til at gå ind i bussen, ser vi et overfald på to mænd … en mand som ligger på jorden, en anden som løber for sit liv imens han bliver sparket på, banket på & skubbet til … jeg har aldrig set noget lignende. Jeg var mundlam … og det er jeg på sin vis stadig. Det hele forgik så hurtigt og inden vi fik set os om var politiet der … de afskærmede hele området udenfor busterminalen … og efter fem min erklærede politiet manden som lå på jorden død. Folk stimlede sammen for at se hvad der skete … alle var nysgerrig og ville tæt på … men omg, jeg har aldrig været så bange før … det var så surrealistisk…
men der gik det virkelig op for mig at sådan er hverdagen i San Josés gader … fyldt med kriminalitet.
Jeg kom godt hjem fra en alt i alt okay tur til San José … dog glemte jeg lige at sige at jeg rejste med syv fransktalende personer … jeg ved ikke om nogle af jer kender til franskmænd ? men det gør jeg ihvertfald nu … pænt meget nu!
men den historie får I imorgen …
<3